Fra d. 8.–10. december var 1.g’erne fra Det Blå Gymnasium Tønder på ekskursion til Hamborg, hvor eleverne fik mulighed for at opleve den tyske storby på tæt hold – både kulturelt, socialt og fagligt.

Programmet bød på en række spændende aktiviteter, der gav eleverne indsigt i tysk kultur, moderne erhvervsliv og storbyudvikling.

En af turens store oplevelser var besøget på Hamborgs traditionsrige Weihnachtsmarkt, hvor eleverne fik mulighed for at opleve tyske juletraditioner og styrke deres interkulturelle forståelse.

Eleverne arbejdede desuden med bydelsanalyse, hvor de udforskede forskellige kvarterer i byen og undersøgte forskelle i historie, arkitektur og levevilkår. Denne aktivitet gav dem et konkret indblik i byens udvikling og kultur.

Ekskursionen indeholdt også et spændende virksomhedsbesøg hos Airbus. Derudover var en ny virksomhed med på programmet: ”Shaping New Tomorrow”. Her lærte eleverne om butikkonceptet og karrieremuligheder.