Man skal ikke tænke grammatik væk – man skal tænke det rigtigt 👍

Hvordan kan vi arbejde med grammatik i tyskundervisningen, så det giver mening for eleverne – og ikke bare bliver regler på række?
Det var omdrejningspunktet for workshoppen “Funktionel tilgang til grammatik i tyskundervisningen”, hvor Lotte Jelsbech Knudsen og Karin Storm Randrup fra Det Nationale Center for Fremmedsprog – NCFF præsenterede en inspirerende og anderledes tilgang til grammatikundervisning.

28  tysklærere fra folkeskoler og gymnasier i Tønder Kommune, Aabenraa Kommune, Business College Syd og Alssundgymnasiet Sønderborg deltog d. 26.02. 2026 i en dag med faglig fordybelse, konkrete didaktiske greb og gode drøftelser på tværs af uddannelsesniveauer. Fokus var på funktionel grammatik – altså hvordan grammatik kan forstås og anvendes som et redskab til kommunikation frem for som et mål i sig selv.